Luksussommerhuset i Søndervig - et godt alternativ til pensionsopsparingen


December betyder højsæson for indsættelse på pensionsopsparingen, men mangler du et alternativ er luksussommerhuset en sikker investering. Helt undtagelsesvis er der i Søndervig to grunde til sådanne projekter.

”Langs hele Vestkysten fra Houvig i nord til Hvidesande i syd ligger tæt på 6000 sommerhuse, og kun ganske få af dem er over 120 m2. Det er derfor en unik mulighed at kunne bygge helt op til 240 m2 på disse to grunde, der ligger 500 meter fra Vesterhavet”, forklarer Alfred Berg fra Boligcenter Vestjylland, Statsaut. ejendomsmægler.

Tjen fire mio. på ti år
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Køb et luksussommerhus for 4,5 mio. kr. Lej det ud og tjen allerede det første år 160.000 efter skat. Derudover har du et fantastisk sommerhus til dig selv og familien.

Virksomheden Skanlux Huse har fundet en niche og videreudviklet det gængse poolhus fra 1980’erne, så alle spor af fugtskader, dyr elvame, manglende rengøring og udlejning, er slettet. I stedet for er der kommet jordvarme, aktivitetsrum og et unikt servicekoncept i husene.

”De poolhuse der ligger i Søndervig er af ældre dato, så vi kunne godt bruge nogle nye og opdaterede. Skanlux Husene har alle faciliteter og er top isoleret, så du kan få en lige så fantastisk ferie i januar som du kan i juli og august”, konstaterer Alfred Berg.

Desuden vil Søndervig forsat gerne forstærke helårsturismen og det pulserende liv der også er på egnen i vinterhalvåret, og det kan denne slags poolhuse være med til, mener Alfred.

Udstykning på Jolanthavej
Det er udstykningen på Jolanthavej i Søndervig, der kun har to grunde tilbage på godt 4000 kvm, og her må bygges sommerhuse på 240 m2. Ejeren fik for mange år siden selv lavet en lokalplan, så grundene kunne forblive store og på den måde bevare den fantastiske natur, der er i området.

Udlejningen er en succes
”Vi mangler huse, der kan samle op til 20 personer herude i Søndervig. De store luksussommerhuse fra Skanlux, har vist sig at være en udlejningssucces andre steder i landet. Og så er der ingen tvivl om, at det også kan blive en succes i Søndervig. Projekterne generer ligeledes omsætning i lokalområdet.”, fortæller Lars Christensen, ejerrådgiver hos Novasol/Dansommer.

Skanlux har bygget ca. 150 investeringssommerhus langs Danmarks smukke kyster og nu får Søndervig altså også chancen for at opføre de populære poolhuse. Tyskerne er vilde med dem. De elsker at holde ferie på de vestvendte kyster i Jylland og de synes især om, at de kan komme hele storfamilien, vennerne og naboerne og bo i det samme hus.

”Det er lidt hemmeligheden bag vores succes. Og så er der alle aktiviteterne. Vi har ikke kun poolen og spaen, men også bordtennis, billard og meget andet, siger Søren Milo, Salgsansvarlig for Vest fra Skanlux Huse.

Luksussommerhuset i Hammerslag
Luksussommerhusene fra Skanlux var med i Hammerslag på DR1 tilbage i september 2010. Ejendomsmæglerne var meget begejstret for husene, find ud af om du er enig.

Udsendelsen giver et rigtig godt indtryk af huset. Kig med her





GUIDES: SOMMERHUSE HELÅRHUSE