28. juni 2011 Folketidende Nykøbing-Falster
Skanlux i Hammerslag igen

Sundby-bolig var svær
Til efteråret kommer der en ny række udsendelser med det populære
program Hammerslag. Og denne gang vil der være flere huse for vores
lokalområde, der skal gættes priser på.
Folketidende mødte hele holdet bag Hammerslag på Guldborgvej i
Sundby. Her var man i gang med optagelserne til det sidste hus.
Det niende hus
"Huset her på Guldborgvej er det niende og sidste hus, vi har
lavet optagelser til i denne uge. Så nu går jeg på en velfortjent
ferie", fortæller Peter Ingemann, som er vært på Hammerslag.
Huset er et af de nye Skanlux-huse, der blev bygget på færgekroens
gamle havegrund. Funkisvillaen, der ligger lige ud til vandet, er
udvalgt af Peter Ingemann selv til at være med i Hammerslag.
"Jeg har spurgt de lokale mæglere, hvad de har solgt for nylig, og
så har jeg været nede og se husene", fortæller han.
Udsendelsen kommer på DR1 den 27. september. Og netop
Funkisvillaen med den gode beliggenhed viste sig at være en
særdeles svær opgave for de to hold ejendomsmæglere. Vi må ikke
afsløre prisen, men kan godt fortælle, at øst- og vestholdet var
meget uenige i deres gæt.
Foruden huset i Sundby har Hammerslag været forbi et hus i
Idestrup og to huse på Askø.
Alle husene er med i udsendelsesrækken her til efteråret.
Se billederne af Funkisvillaen og
find inspiration til dit eget byggeri
her

