9. august 2011 Århus Lokalaviser - Syddjurs
Sommerhuse med aktivitetsrum i høj kurs

De største bureauer for sommerhusudlejning
Novasol/DanSommer og DanCenter oplever i disse år en øget
efterspørgsel på sommerhuse med, der giver mulighed for en aktiv
ferie uanset vejret.
"Jeg tror på aktivitetsrummet er kommet for at blive, tyskerne som
forsat står for mere end 80 procent af udlejningen, er begejstret
for de aktive ferier, mens konceptet forlænger udlejnings-sæsonen",
fortæller Peder Jensen, Indlejningschef DanCenter.
Der er turister, som vælger et helt traditionelt
sommerhus, fordi de primært kommer for at opleve naturen.
Og så er der den anden gruppe, som er i stor fremgang. Det er dem,
som går målrettet efter sommerhuse med et aktivitetsrum med
billard, bordtennis, bordfodbold eller andet.
Torbjörn Fredman, direktøren for det Skandinaviske
marked hos Novasol/DanSommer, har samme erfaring.
"For mange regnvejrsdage keder de fleste sommerhuslejere i dag og
derfor ser vi også, at konceptet med aktivitetshuse bliver booket
først og udlejet oftere".
På Rytterparken 41 ved Følle Strand har Mogens
Overgaard netop bygget et sommerhus med aktivitetsrum. Det er
planen at leje det ud de kommende år. Herefter vil han sælge
familiens nuværende helårshus og selv bo i sommerhuset i
sommerhalvåret. Vinterhalvåret tilbringer de allerede under varmere
himmelstrøg.
Mogens Overgaard har i 15 år arbejdet med
udlejning af sommerhuse og privat haft sommerhus flere steder i
Danmark. Han ved godt , hvad folk vil have.
"Jeg er ikke i tvivl om at aktivitetsrummet, er tæt på at kunne
give det dobbelte i lejeindtægt."
Den vurdering bliver bakket op af
udlejningsbureauerne, som allerede har vurderet
lejeindtægten af huset til 120.000 kroner om året. havde
sommerhuset været uden aktivitetsrum, var lejeindtægten halveret,
lyder meldingen.
Et velbeliggende sommerhus på godt 100
kvadratmeter med spa og sauna vil normalt kunne give omkring kr.
65.000 i årlig lejeindtægt, mens et tilsvarende sommerhus med
aktivitetsrum indbringer husejer omkring kr. 110.000.
Hos Novasol/DanSommer mener man også, at
aktivitetsrummet er til gavn både for sommerhusejer og lejeren. Men
også for selve sommerhuskulturen i Danmark.
Torbjörn Fredman, Novasol/DanSommer understreger,
at sommerhuset har en vigtig funktion for familien.
"Det er det eneste tidspunkt, hvor familien er samlet. Tager man
på Charterferie er børnene til forskellige aktiviteter, mens en af
forældrene spiller tennis. I sommerhuset er man sammen. Og her
giver netop aktivitetsrummet mulighed for at lave noget sammen som
familie".

