29. september 2010 B.T.

Sommerhuse på den grønne bølge

Mogens Overgaard har bygget et supergrønt sommerhus fra Skanlux. Dermed er han frontløber i den nye bølge af sommerhuse med jord- og solvarme. De danske sommerhuse ser nu ud til for alvor at blive ramt af den grønne bølge.

Det er ihvertilfælde erfaringen hos Skanlux Huse, der sælger flere og flere sommerhuse, som udnytter naturens energi til opvarmning. Især jordvarme er blevet populært den seneste tid.

"Fem ud af de ti seneste sommerhuse, jeg har solgt, har været med jordvarme. Det er lidt enestående, for det kan faktisk være en stor mundfuld for folk at bruge ekstra kr. 100.000 på at få det installeret. Og i de to seneste sommerhuse var der faktisk solvarme installeret", fortæller Søren Milo, salgsansvarlig for Skanlux Huse Vestdanmark.

På Rytterparken 41 ved Følle Strand tæt på Århus glæder Mogens Overgaard sig til, at hans sommerhus om kort tid er helt færdigt. Der er bygget med masser af fokus på grøn energi. Dels har den grønne energi altid interesseret den 65 årige pensionerede forretningsmand, men der er i hans øjne, også god økonomi i at gøre det.

Det splinternye sommerhus på 120 kvardratmeter har jordvarme, solvarme og sågar også et genindvindingsanlæg, hvor luft og fugt bliver brugt til at varme vandet op, og så er der lagt ekstra meget isolering.

En god forretning
"Der er ingen tvivl om, at det også er interessant, hvis jeg skal sælge sommerhuset senere. De her anlæg gør det til en bedre og bedre forretning. Normalt vil det her koste omkring 20-25 tusinde kroner at varme op med el om året, men nu kan det gøres for 3-5.000 kroner", fortæller Mogens Overgaard.

Nu glæder han sig til sommerhuset snart står klar. "Jeg var forbi byggeriet i løbet af sommeren og kunne mærke, at der var dejligt koldt indenfor på grund af den gode isolering. Og nu er der dejligt varmt. Så jeg glæder mig til rigtig meget til, at vi kan tage sommerhuset i brug," siger Mogens Overgaard.

Læs også om Mogens i artiklen: Erfaren sommerhusejer vælger Skanlux her handler det om, hvorfor Mogens har valgt at bygge et Skanlux sommerhus, når det kommer til udlejning.

Åbent hus
 

Profil

GUIDES: SOMMERHUSE HELÅRHUSE