Arkitekttegnet Funkisvilla - 233 m2

Thumb 1Thumb 2Thumb 3Thumb 4Thumb 5Thumb 6Thumb 7Thumb 8Thumb 9Thumb 10Thumb 11Thumb 12Thumb 13Thumb 14Thumb 15Thumb 16Thumb 17


Direktøren for Skanlux Huse, Bjørn Krogh Andersen, bor selv i et af firmaets meget populære funkishuse, hvor rene linjer, højt til loftet og store vinduer giver en fornemmelse af masser plads og lys.

Funkisvillaen er på 233 kvm og bygget i forskellige niveauer. Facaden er af grå mursten, der changerer i farven, hvilket giver et fint spil. Huset ligger i en forholdsvis ny udstykning i Silkeborg.

Inden døre fornemmer man med det samme, at her er masser af plads til en familie på fire. »Vi har prioriteret god plads i køkken/alrummet, der er på 45 kvm, fordi det er husets hjerte, og her vi opholder os rigtig meget.

Min erfaring siger mig desuden, at folk ofte fortryder, at de har brugt for få kvadratmeter her,« fortæller Bjørn Krogh Andersen, der desuden har valgt at have tre meter til loftet over alt i huset, fordi det giver en god rumfornemmelse.

Det stilrene hvide køkken med corian bordplade er fra HTH. Huset har akustiklofter over det hele, mens gulvene i køkken/alrum, badeværelser, gang og bryggers er store hårdtbrændte italienske klinker. Værelserne og stuen har lyse plankegulve i egetræ.

Ovenlysvinduer sørger for, at lyset strømmer ind overalt, og i køkken/alrummet og stuen er der desuden store vinduespartier med aflange vinduer fra gulv til loft. I badeværelserne har familien ofret lidt ekstra og fået Vola armaturer, lige som der er badekar og to brusere i brusenichen i forældrebadeværelset.

Under den hævede stue er der blevet plads til et multirum, hvilket familien er superglade for. »Her kan der leges, spilles playstation og ses film, og vi kan konstatere, at det ofte er her, at børnene løber ned og leger, når vi fx har gæster,« siger Bjørn Krogh Andersen.

Når børnene bliver teenagere, vil det givet også være her, de foretrækker at holde til med vennerne. Derfor kan han også varmt anbefale multirummet, når kunderne overvejer, om de skal investere i et sådant.

Huset har ingen udvendig vedligeholdelse, hverken nu eller om 30 år, og det er en af grundene til, at Bjørn Krogh Andersen og hans kone valgte huset.

»Det er også noget, som kunderne er meget opmærksomme på, og jeg tror, at det er en af grundene til, at funkis er blevet så populær en byggestil i de senere år,« siger han.

Skanlux tilbyder tre serier: Funkis, der er luksushuse med i kubistisk design. Celibra, der er et moderne hus med ensidig taghældning. Basic, der er et klassisk parcelhus med valmet tag.

Funkishusene og resten af serierne kan du læse mere om her


Åbent hus
 
Bestil katalog - SKANLUX Arkitekttegnede Helårshuse
 

Referencer

KORT
PLAN