Erfaren sommerhusejer vælger at bygge nyt med Skanlux

Erfaren sommerhusejer vælger at bygge nyt med Skanlux
Mogens Overgaard har i 15 år arbejdet med udlejning af sommerhuse. Han kender branchen og ved hvilke sommerhuse, der lejer godt ud. Hør hvorfor han helt privat har valgt at bygge et Skanlux hus.
”Jeg ved godt, hvad folk vil have og er ikke i tvivl om at aktivitets-rummet, er tæt på at kunne give det dobbelte i lejeindtægt”, fortæller Mogens Overgaard. Han er klar til at udleje sit nybyggede Skanlux sommerhus ved Følle strand, der ligger med udsigt over Århus bugten.
Den vurdering bliver bakket op af udlejningsbureauet Dansommer, som allerede har vurderet lejeindtægten af huset til kr. 120.000 om året. Var sommerhuset bygget uden aktivitetsrum, skulle lejeindtægten halveres, lyder meldingen.
Aktivitetsrum med flere fordele
Da Mogens og Elsebeth Overgaard kiggede efter en producent som skulle bygge deres sommerhus, faldt de for aktivitetsrummet hos Skanlux. Udelukkende fordi de har bygget sommerhuset for at leje det ud - ihvertilfælde de første fem år. Herefter er planen at sælge deres nuværende helårshus og selv bo i sommerhuset i sommerhalvåret. Vinterhalvåret tilbringer de allerede under varmere himmelstrøg.
”Plus at når vi selv har gæster, børn og børnebørn på besøg, så er der et sted de kan muntre sig. Vi tog huset i brug her henover jul og nytår og der var fordelen ved aktivitetsrummet bestemt til at få øje på i den kolde tid”, fortæller Mogens.
Desuden er Mogens begejstret for placering af aktivitetsrummet. ”Det ligger i den ene ende af huset, men uden der er en lang gang med masser af spildplads, som i andre sommerhuse. Samtidigt mangler der ikke kvadratmeter i stuen og køkkenet, så de 120 m2 er godt udnyttet”, konstaterer Mogens Overgaard.
Let og smertefri byggeproces
”Det har været en god proces at bygge sommerhus sammen med Skanlux. Jeg har været i tæt dialog med en af sælgerne, som har lyttet og tilrettet sommerhuset efter vores ønsker og behov”, forklarer Mogens, som havde flere forskellige ønsker til huset, inden byggeprocessen gik i gang.
Ønskerne der alle kredsede om grøn energi, er blevet opfyldt. Sommerhuset har nemlig både jordvarme, solvarme men også genindvindingsanlæg, hvor luft og fugt bliver brugt til at varme vandet op. Samtidig er væggene ekstra tykke og isolerende.
Med de grønne tiltag kan Mogens og Elsebeth varme sommerhuset op for kr. 3-8.000 om året, mens det med elvarme havde kostet op til kr. 20-25.000.
”Der kom ingen overraskelser undervejs i byggeprocessen, mens vi også har været tryg ved de håndværkere, som byggede huset”, slutter Mogens og anbefaler gerne Skanlux til andre potentielle sommerhuskøbere.
• Et aktivitetsrummet er den afdeling i sommerhuset, som har billard, bordtennis og bordfodbold. I selve afdelingen med aktivitets-rummet er der også en hyggelig hems med ovenlysvindue, og stort badeværelse med spa og sauna. Med aktivitetsrummet er du sikret mange hyggelige stunder i sommerhuset, uanset hvad vejret finder på. Samtidigt forlænger det også sæsonen.
Læs mere om sommerhuse med aktivitetsrum
• Mogens og Elsebeth Overgaard har bygget et Classic 120. Det ligger Rytterparken 41, 8410 Rønde - ved Følle strand. Huset er på 120 m2 og kan lejes gennem Dansommer fra 1. maj 2011. Ud over aktivitetsrum er der også internet, parabol mens vandet ligger for enden af vejen – 400 meter fra huset, hvor der også er badestrand.
Bestil udlejning af sommerhuset hos Dansommer Hus nr. E4-222
• Mogens Overgaard som i dag er 65 år og pensioneret forretningsmand, har fra 1988-1993 blandt andet været medejer af udlejningsbureauet Dancenter. Tilbage i starten af 1980’erne var Mogens også med til at bygge de første poolhuse. Han spottede der skulle noget mere til og at der var for mange standard huse. Præcis samme begrundelse han i dag har valgt sit eget sommerhus med aktivitetsrum ud fra.

