Familiesommerhuset med havudsigt og aktivitetsrum

Bygge sommerhus 1.jpg
NæstePrev
Bygge sommerhus 2.jpgBygge sommerhus 3.jpgBygge sommerhus 4.jpgBygge sommerhus 5.jpgBygge sommerhus 6.jpgBygge sommerhus 7.jpgBygge sommerhus 8.jpg

Lige inden du kommer til sommerhuset på Bøgevangsvej i Asperup (Fyn), rammer du en bakketop med panoramaudsigt udover Lillebælt. Her kan du se til Juelsminde, Æbleø og Trelde Næs, og det er svært ikke at køre ind til siden og nyde udsigten.

Den samme betagende udsigt har du fra det nybyggede familiesommerhus, der ligger i første parket til vandet. Her har familien, som består af Keld og Bodil Demant og deres tre voksne teenagebørn, bygget et Skanlux sommerhus med aktivitetsrum, og det er der flere årsager til.


Havudsigten sikret til generationerne fremover

- Vi har i forvejen et sommerhus ved Henne strand i Vestjylland og ledte efter et sommerhus tættere på vores private hjem i Middelfart, og så skulle der være havudsigt. Keld har altid drømt om havudsigt. Privat bor vi tæt på børnenes skole, kammerater, et dejligt socialt liv, men der er ikke det, der ligner havudsigt og vi vil ikke flytte derfra. Så havudsigt var et ubetinget krav til sommerhuset, fortæller Bodil.

Det er også derfor familien ikke kun har købt én, men hele to grunde, så de var sikre på, at der ikke kunne bygges foran sommerhuset. Investeringen er samtidig gjort med tanke på at bygge et sommerhus, som kan bruges af familien flere generationer fremover. – Ja, et hus der kan blive i familiens eje altid forhåbentlig, og være et samlingspunkt, hvor alle kan mødes, nyde udsigten og årstiderne, fortæller Keld.


Funktionalitet og personligt fingeraftryk

For både Keld og Bodil har det været vigtigt at få så meget ud af grunden og den unikke beliggenhed som muligt. I dag består det meste af facaden mod vandet af panoramavinduer, stuen som er husets hjerte har loft til kip, og det betyder, at haven og havet er blevet en integreret del af indretningen.

Ønsket var et åbent hus med få rum. Derfor tog parret også udgangspunkt i en af Skanlux’ meget populære modeller Classic 134 og udvidede rummene efter egne behov, så huset i dag er på 148 kvm. Mens Keld faldt pladask for aktivitetsrummet, drømte Bodil om et mindre sommerhus, og det var derfor sælgeren fra Skanlux, som gjorde udfaldet. Han var dygtig til at tilgodese begges behov.

- For når glasdørene indtil afdelingen med aktivitetsrummet er lukket, så er stue/køkken, bryggers, vores soveværelse og badeværelse udelukkende Bodils lille hyggelige sommerhus, mens jeg har fået aktivitetsrummet og et sommerhus med god plads, forklarer Keld.


En aktiv familie

Her kort tid efter overtagelsen af huset bliver aktivitetsrummet med billard, bordtennis og dart allerede brugt flittigt. - Jeg skal ærligt indrømme, at jeg også synes, det er aktivitetsrummet, der gør sommerhuset til noget helt særligt. Det er det rum, der kan samle familie og venner - også på regnvejrsdage, fortæller Bodil, og tilføjer, at huset har plads til hele familien uden de nødvendigvis behøver at lave det samme.

Uden for sommerhuset er der alt, hvad man kan drømme om. En skøn have som leder direkte ned til vandet i tæt dialog med naturen. På husets 142 kvm store træterrasse, er det altid muligt at finde en plet i solen, ligesom du kan hoppe i den opvarmede udendørs spa hele året.

Lige så vigtig aktivitetsrummet er for den aktive familie indenfor, ligeså vigtigt har udelivet også været at få tænkt ind som en naturlig del af sommerhuset. Aktiviteterne skulle passe ind i den kuperede grund. Havkajakkerne har fået sin faste plads under terrassen, beachvollybanen er blevet anlagt foran huset ved siden parkeringsmulighederne, mens der også er blevet gjort klart til en udebruser afskærmet med naturlig beplantning.

Åbent hus
 

Referencer

KORT
PLAN
GUIDES: SOMMERHUSE HELÅRHUSE