Hvilket byggefirma skal du vælge?

Skanlux Byggefirma

Skanlux Trend sommerhus

Vi er et landsdækkende byggefirma med speciale i større familiesommerhuse med pool samt klassiske og moderne sommerhuse. Vi har AAA-kreditvurdering, den højeste kreditværdighed for danske virksomheder, og er et solidt byggefirma med mange års erfaring.

Hvilket byggefirma skal jeg vælge?

At bygge sommerhus er en stor beslutning – og valget af den rigtige sparringspartner til husbyggeriet får stor betydning for hele processen. Der er mange byggefirmaer om buddet. I bund og grund er valget af byggeentreprenør subjektivt, og handler bl.a. om stil, tillid, pris og hvor i landet byggefirmaet bygger. Derfor har vi på denne side samlet, hvad du kan forvente, hvis du vælger Skanlux som byggefirma til dit sommerhus.

 

Hvorfor vælge Skanlux som byggepartner?

Siden 2002 har vi leveret arkitekttegnede sommerhuse og poolhuse til kvalitetsbevidste danskere i hele landet. Det giver os mere end 20 års erfaring og faglig ekspertise, som vi trækker på, når vi bygger dit sommerhus. Vi ved, hvor vigtigt det er som husbygger at få plads til sine ideer og føle sig tryg gennem hele byggeprocessen. Vores tegnestue og byggerådgivere guider dig gennem hele processen, og lytter til dine behov og ønsker.

 

Følg hele byggeprocessen på Mit Skanlux

Hvis du vælger Skanlux til at bygge dit poolhus eller sommerhus, får du adgang til Mit Skanlux, hvor du altid kan følge med i byggeprocessen online. Her ligger alle dokumenter, tidsplaner, kontaktinformationer og meget mere samlet på ét sted.

Se nærmere på vores byggeproces.

 

Byggefirmaet du kan regne med

Skanlux er et velrenommeret og godt byggefirma, som du kan regne med. Også efter tilbuddet er skrevet under. Vi står nemlig inde for prisen og kvaliteten – fra det første spadestik til nøglerne er afleveret. Vi er ansvarlige byggeledere gennem hele byggeprocessen og samarbejder med faste, udvalgte håndværkere.

Konkurrencedygtige priser

Når du køber et Skanlux sommerhus får du ikke ekstra omkostninger til dyre startpakker eller byggeforberedelsespakker. Vores priser på nøglefærdige sommerhuse er f.eks. inkl. tilslutning til offentlig kloak med op til 15 m stikledning (el/vand/kloak) samt spulebrønd Ø315 mm. Landinspektør inkl. nivellementsplan og afsætning af hus. Fuldstøbt fundament inkl. radonsikring. Tagnedløb føres til faskiner – en kassette pr. 30 m² tagflade.

Bestil prisliste.

 

Gratis grundtjek

Skal du bygge et sommerhus, anbefaler vi, at du booker et gratis grundtjek med en af vores erfarne rådgivere. Når vi besøger grunden, hjælper vi dig med at finde det sommerhus der passer bedst til din byggegrund. Vi vejleder også i den bedste placering af huset, så der bliver taget højde for sol, lysindfald og udsigt, det sikre du får den optimale udnyttelse af grunden. Et grundtjek tager ca. 1 time, og vi tjekker bl.a. også for skrånende byggefelt og adgangsveje.

Inden du køber en grund, er det vigtigt at få foretaget en jordbundsundersøgelse, så du kender jordbundsforholdene og den økonomi, der evt. følger med. Du kan booke dette via os.

Har du ikke fundet den rigtige byggegrund, har vi flere til salg, se mere her – eller kontakt os på 70 21 45 21.

Arkitekttegnede poolhuse og sommerhuse

Vi opfører både poolhuse og sommerhuse. Vores arkitekter har ud fra deres mange års erfaring til branchen tegnet nogle funktionelle standardmodeller, som vi kan tilpasse efter dine ønsker. Ønsker du f.eks. øget loftshøjde, niveauforskydning eller alkove? Sammen opfylder vi dine boligdrømme.

 

Vi bygger arkitekttegnede sommerhuse

Hos Skanlux kan vi tilbyde dig at bygge et arkitekttegnet sommerhus eller et større familiesommerhus med pool og aktivitetsrum, uanset hvor i landet du drømmer om at bo. Du har altid god mulighed for at gøre sommerhuset dit helt eget. Med udgangspunkt i en arkitekttegnet grundmodel bygger vi det sommerhus, der passer til dig og din familie.

 

Personligt sommerhus – uden præfabrikerede løsninger

Hos Skanlux bruger vi vores arkitektegnede standardmodeller som arbejdsredskaber, vi kan arbejde ud fra. Men dit nye sommerhus bygges på grunden uden præfabrikerede løsninger. Huset tilpasses din byggegrund. Det giver dig fleksibilitet og kvalitet ned i mindste detalje.

 

Sådan bygger vi dit sommerhus

1. FRA TANKE TIL TEGNING

Første møde handler altid først og fremmest om at lære hinanden bedre at kende – og ikke mindst at få sat ord på dine mål og afstemme økonomi.

Vi mødes derfor og taler om ønsker og drømme til dit nye sommerhus. Måske har du allerede fundet og samlet dine favoritter blandt vores mange løsninger.

Vi vejleder og rådgiver dig med udgangspunkt i vores arkitekttegnede standardmodeller og finder frem til dit personlige sommerhus, eller poolhus.

2. TILBUD, KONTRAKT OG BYGGETILLADELSE

Du modtager et tilbud og en foreløbig materialebeskrivelse med udgangspunkt i den dialog, vi har haft.

Kontrakten underskrives, og vi har en gensidig aftale. Vi ansøger herefter om byggetilladelse.

Du modtager dit personlige login til vores online kundeportal Mit Skanlux, hvor du kan følge dit byggeri.

3. MATERIALEVALG OG FÆRDIGE TEGNINGER

Sæt dit præg på sommerhuset med valg af badeværelser, køkken, gulve, klinker, m.m. Vi hjælper og rådgiver dig selvfølgelig.

Vores arkitekt projekterer de færdige tegninger af dit byggeri, så materialer kan bestilles, og sommerhuset bygges.

4. BYGGERIET UDFØRES EFTER PLANEN

Du mødes med vores byggeleder på byggepladsen, hvor tidsplanen gennemgås. Her aftaler I blandt andet sokkelhøjde, terrænløsninger, bortkørsel af jord med mere.

Så starter byggeriet under kontinuerligt tilsyn og kvalitetskontrol.

Udvendige materialer leveres løbende, og først når huset er lukket, leveres de indvendige materialer.

5. TRÆD INDENFOR MED 10 ÅRS GARANTI

Du får nøglerne på aftalte dato, og dit hus er klar til indflytning. Vi gennemgår sommerhuset sammen og sikrer, at eventuelle fejl og mangler udbedres hurtigst muligt.

Efter 1 år kan du kontakte os for bestilling af 1 års gennemgang, hvis du ønsker det. Herefter udbedrer vi eventuelle fejl, der måtte være kommet, siden du fik nøglerne. Vi står på mål for vores konstruktioner i 10 år efter, huset står færdigt.

Tegn dit eget unikke sommerhus

Du har altid mulighed for at tilvælge individuelle løsninger, hvor du kan få tilføjet f.eks. en alkove, siddevinduer, øget loftshøjde, carport, niveauforskydning m.m. Det er helt op til dig og dine individuelle ønsker, hvordan dit sommerhus skal udformes og indrettes.

Vi har både klassiske sommerhuse, moderne sommerhuse, aktivitetshuse og sommerhuse med pool.

Classic sommerhuse

Er du mest til at bygge det klassiske sommerhus i træ, bør du tage et kig på vores Classic-serie. Her får du et sommerhus, der emmer af hygge kombineret med funktionalitet.

Se plantegninger m.m.
Sort skanlux sommerhus på hummervej

Trend-sommerhuse

Vi kan også bygge en mere moderne udgave af det klassiske sommerhus. Eksklusive materialer og tidsløs arkitektur, men stadig plads til masser af hygge – det finder du i vores Trend-serie.

Se plantegninger m.m.
Skanlux hus med sort træbeklædning med store vinduer

Trend Basic

En moderne og charmerende serie, der minder meget om Trend, men hvor der er ændret lidt i materialerne. F.eks. får du tagsten istedet for tagpap.

Se plantegninger m.m.
Skanlux Trend Basic sommerhus- model 100

Byg selv og spar penge

Begge vores sommerhusserier kan laves som Skanlux Medbyg men så er det ikke muligt at ændre på tegningerne. På den måde kan du spare penge ved selv at hjælpe til med færdiggørelsen af dit sommerhus. Det kræver ikke, at du har dit eget byggefirma. Er du selv håndværker eller en dygtigt ”Gør-det-selv-mand” med tiden og lysten er det en oplagt måde at spare lidt penge. Vores tegnestue og håndværkere vil stadig være sparringspartner gennem hele byggeprocessen og kan hjælpe til, hvis det bliver nødvendigt.

 

Sæt dit eget præg på dit sommerhus

Opfylder vores arkitektegnede sommerhuse ikke dine ønsker og drømme, har du også mulighed for at tilvælge individuelle løsninger. Her er konceptet, at du i tæt samarbejde med vores arkitekter skaber dit eget unikke sommerhus udfra vores arkitekttegnede standardmodeller. I materialevalg har du også mulighed for at sætte dit personlige præg f.eks. via valg af klinker, farver eller køkkeninventar.

Få inspiration i vores kataloger.

Vælg et erfarent byggefirma

Når du kigger efter firmaet, der skal bygge dit drømme sommerhus, bør du ikke gå på kompromis. Et byggefirma er ikke bare et byggefirma. For at undgå ubehagelige overraskelser er det en rigtig god ide, at gå efter et byggefirma med erfaring, gode referencer og AAA kreditvurdering. Det har vi hos Skanlux.

Vi står på mål for vores konstruktioner og tilbyder altid 10 års garanti.

Et solidt byggefirma med erfaring

Siden 2002 har vi hos Skanlux bygget poolhuse og sommerhuse til danskere i hele landet. Vi gør alt, hvad vi kan for, at du føler dig velinformeret og tryg gennem hele byggeprocessen. Skanlux har AAA-kreditvurdering, den højeste kreditværdighed for danske virksomheder og mere end 20 års erfaring i branchen. Den erfaring tager vi med i dit byggeri. Vi hjælper og guider dig fra tegning til færdigt sommerhus.

Vi kender vores spidskompetencer (og begrænsninger)

Hos Skanlux er vi specialister i opførelse af sommerhuse i træ. Vi har vores egne arkitekter, byggeledere, håndværkere og rådgivere, der alle er eksperter indenfor deres felt og hver især bidrager til hele byggeprocessen.

Men vi ved også, at vi ikke er eksperter i alt. Derfor har vi valgt at samarbejde med nøje udvalgte leverandører, der er uundværlige for en god byggeproces. Vi samarbejder kun med dem vi mener der leverer de bedste materialer til dit sommerhus f.eks. Superwood, Velfac, Svane Køkkenet, Unidrain, Haro, hansgrohe, Velux, Kastrup Vinduet, Lacuna, Wellmore og mange flere.

Se vores leverandører her.

Landsdækkende byggefirma

Vi er et byggefirma, der bygger i hele Danmark. Med kontorer i næsten hver sin ende af landet, er vi aldrig langt fra din byggegrund. Vores tegnestue er centralt placeret i Jylland på Livøvej i Viborg, og vores byggeafdeling har til huse i Nykøbing Falster, hvorfra de hurtigt kan køre til Lolland, Falster, Sjælland og resten af landet. Vores strategiske placering i hver sin ende af landet gør det nemt for os at hjælpe husbyggere i hele Danmark – vi er aldrig langt væk.

års byggeerfaring
arkittekttegnet helårsserier
fleksible modeller
Skanlux Aqua poolsommerhus

Kontakt vores kontor i Jylland og på Falster

Kontakt vores erfarne rådgivere.  De står klar til at hjælpe dig videre med drømmen om et arkitekttegnet sommerhus.

Eller kontakt os på 70 21 45 21.

Claus Petersen
Salgschef Øst
Claus Petersen
Skanlux Aqua sommerhus

Kontakt vores kontor i Jylland og på Falster

Kontakt vores erfarne rådgivere.  De står klar til at hjælpe dig videre med drømmen om et arkitekttegnet sommerhus.

Eller kontakt os på 70 21 45 21.

Jan Risbæk Olesen
Salgschef Vest
Jan Risbæk Olesen
Byg sommerhus med Skanlux Byggefirma.

Kontakt vores kontor i Jylland og på Falster

Kontakt vores erfarne rådgivere.  De står klar til at hjælpe dig videre med drømmen om et arkitekttegnet sommerhus.

Eller kontakt os på 70 21 45 21.

Søren Rowlandson Milo
Salgsdirektør & medindehaver

Følg @skanluxbyggefirma

Find inspiration til dit hjem blandt kundehistorier, unikke løsninger og inspirerende trends og tendenser.