Flot Funkis hus med niveauforskydning
Smukt Funkis hus på 191 m² med niveauforskydning, hvidpudset facade og Superwood trædetaljer opført tæt på Århus. Huset opførte vi til en Byg og Bo udstilling. Huset blev efterfølgende hurtigt solgt til et par, som forelskede sig i det smukke hus.
Veldisponeret planløsning
191 m² Funkis hus med stort køkken/alrum, hvor familien har plads til madlavning, spisning, gæster, lektielæsning, leg, fødselsdage m.m.
Forældreafdelingen med soveværelse, walk-in closet og badeværelse er adskilt fra børneafdelingen, som har tre værelser og et badeværelse.
Alle husets rum
- Centralt køkken/alrum med vinkelvinduer
- Hævet stue med vinkelvinduer
- Soveværelse med walk-in closet
- To flotte badeværelser
- Tre værelser
- Bryggers med integreret tørreplads
- Entré/gang med indbygget garderobe



Niveauforskydning og andre detaljer
Den hævede stue har normal loftshøjde, mens højden er øget i resten af huset.
I køkken og stue er der hjørnevindue, i køkken og badeværelse er der ovenlysvinduer. Mellem køkken og stue er der en dobbeltsidet biopejs.
Mellem forældre- og børneafdeling er der isat en smuk New Yorker dør, som elegant adskiller de to rum.
Bryggerset har indbygget tørreplads og entreen en garderobeniche.
Udenfor er der overdækket terrasse og indgang. Dobbelt carport med skur.



Materialerne
Gulvbelægningen er 90x90 cm klinker og egetræs plankegulv.
På udvalgte vægge i badeværelserne er der anvendt de unikke gulv-til-loft fliser i 120x260 cm. En løsning der giver et enkelt og eksklusivt udtryk til rummene. Samtidig er de nemme at vedligeholde og rengøre.
Køkkenet er det rå og eksklusive RAW fra Svane Køkkenet. Afløbene i badeværelser er fra Unidrain.
I huset er der installeret det intelligente og fleksible el system Niko Home Control, som let kan tilpasses familiens behov.
Nilan ventilationsanlæg med brugsvandsvarmepumpe.
Akustiklofter i køkken/alrum og stue samt Velfac 200 Energy træ/alu vinduer med 3-lags glas.
P. nr. 10881


