Hvor meget må jeg bygge på min grund? Det er et helt centralt spørgsmål at få svar på, før du begynder dit byggeprojekt. Bebyggelsesprocenten er én af de regler, der afgør, hvor meget etageareal du må opføre på grunden. Vi guider dig til at beregne din grunds bebyggelsesprocent - så du kommer godt fra start som nybygger.
HVAD ER BEBYGGELSESPROCENT?
Bebyggelsesprocenten angiver, hvor stort det samlede etageareal må være i forhold til grundens areal. Bebyggelsesprocenten ligger typisk på 30 procent for fritliggende ejendomme og 15 procent i sommerhusområder.
Med andre ord: Hvis din grund ligger i et sommerhusområde, må du bygge et sommerhus, der optager op til 15 % af grundens samlede areal.
Ejendom
Fritliggende ejendomme, villaer, parcelhuse mv.
Sommerhuse
Rækkehuse, kædehuse mv.
Etageboligbebyggelse
Anden bebyggelse
Bebyggelsesprocent
30 %
15 %
40 %
60 %
45 %
Det er vigtigt at tjekke op på reglerne for bebyggelse, før du går i gang med et nyt byggeprojekt, da reglerne kan blive ændret løbende. Hos Skanlux kan du få gratis rådgivning fra vores erfarne byggerådgivere. Sådan kommer du nemt i gang med at bringe dit byggeprojekt til verden.
Bliv klogere på byggeprocessenHVOR KAN JEG SE MIN BEBYGGELSESPROCENT?
Du finder bebyggelsesprocenten for din grund på lokalplanen for dit område på kommunens hjemmeside, hvor du kan slå din adresse eller matrikelnummer op.
Du kan også beregne bebyggelsesprocenten selv med formlen nedenfor. Hvis du har brug for hjælp til at få styr på opstartsfasen af dit byggeprojekt, står vores bygningsrådgivere klar til at hjælpe dig.
FÅ HJÆLP FRA VORES ERFARNE RÅDGIVERE
Hos Skanlux har vi mere end 23 års erfaring med at bygge sommerhuse.
Med et gratis grundtjek guider vores eksperter dig frem til den optimale placering af dit sommerhus, så du udnytter grunden bedst muligt.
Vi har styr på reglerne for bebyggelsesprocent, byggefelter og adgangsveje, så du får kyndig og personlig rådgivning, før du begynder byggeprojektet.
HVORDAN BEREGNES BEBYGGELSESPROCENTEN?
Bebyggelsesprocenten kan beregnes med denne simple formel:
Bebyggelsesprocent = (samlet etageareal / grundareal) x 100
Bebyggelsesprocenten angives - som navnet antyder - i procent. Det er derfor ikke kun kvadratmeterne i sig selv, der bestemmer, hvor meget du må bygge. I stedet er det forholdet mellem det samlede etageareal og grunden, der er afgørende.
Lad os tage et eksempel på beregning af bebyggelsesprocent: Hvis du har en grund på 1.000 m² og en tilladt bebyggelsesprocent på 15 i et sommerhusområde, må det samlede medregnede etageareal maksimalt være 150 m².
HVAD ER BEBYGGELSESPROCENTEN FOR SOMMERHUSE I DANMARK?
Reglerne for sommerhuse adskiller sig fra parcelhuse. Ifølge Bygningsreglement 2018 (BR18) er bebyggelsesprocenten som udgangspunkt 15 % for sommerhuse. Der kan dog gælde lokale regler i lokalplan eller byplanvedtægter, som fastsætter en anden bebyggelsesprocent for det konkrete sommerhusområde.
HVAD TÆLLER MED I BEBYGGELSESPROCENTEN?
Når du skal finde frem til din grunds bebyggelsesprocent, kan der dukke flere spørgsmål op. Tæller carport med i bebyggelsesprocent? Og hvad med terrassen? Få et overblik i skemaet her.
TÆLLER SOM UDGANGSPUNKT MED:
- Selve huset / sommerhuset
- Udestuer og lukkede tilbygninger
- Carport og garage (hvis det samlede areal overstiger 50m²)
- Udehus og anneks
TÆLLER SOM UDGANGSPUNKT IKKE MED:
- Åbne terrasser uden tag
- Små udehuse under 50 m²
- Kælder og andre underjordiske konstruktioner
- Almindelig størrelse tagudhæng
Reglerne for, hvad der tæller med og ikke tæller med i bebyggelsesprocenten, kan variere afhængigt af den lokale kommunes lokalplan. Lokalplanen kan også påvirke de lokale regler for bygningshøjde, taghældning og byggelinjer.
Du kan læse mere om, hvordan bebyggelsesprocenten beregnes på
bygningsreglementet.dkHVORFOR ER DER REGLER FOR BEBYGGELSESPROCENTEN?
Bebyggelsesprocenterne er fastsat for at sikre, at der bevares tilstrækkeligt med frie arealer, plads til beboerne og offentlig trafik. I sommerhusområder er bebyggelsesprocenten med til at regulere, hvor tæt bebygget hvert område bliver, så de grønne arealer bevares.
Og hvilken betydning har reglerne så for dig? Når du ansøger om byggetilladelse til et nyt byggeprojekt, skal beregningen af bebyggelsesprocenten indgå. Derfor har reglerne for bebyggelsesprocenten indflydelse på, om dine byggeplaner bliver accepteret.
VI HJÆLPER DIG MED AT TJEKKE BEBYGGELSESPROCENTEN
Hos Skanlux har vi hjulpet 2.000 glade sommerhusejere med at omdanne deres idé til færdig bebyggelse. Uanset om du allerede har købt grunden eller stadig er på udkig, kan vi hjælpe dig med at skabe et godt overblik over lokalplan, bebyggelsesprocent og de øvrige regler og krav.
Kontakt os i dagOFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM BEBYGGELSESPROCENT
Hvis en lokalplan fastsætter regler for f.eks bebyggelsesprocent, højde, afstande eller byggefelter, er det som udgangspunkt lokalplanens bestemmelser, du skal følge. Selve beregningen af bebyggelsesprocenten følger dog BR18’s beregningsregler.
Ja, et anneks vil som udgangspunkt kræve byggetilladelse, især hvis det skal bruges til beboelse eller længerevarende ophold. Det skyldes, at et anneks ofte ikke kan behandles på samme måde som et almindeligt skur, udhus eller anden sekundær bebyggelse.
Mindre tilbygninger kan i visse tilfælde opføres uden forudgående byggetilladelse, men de skal altid overholde bebyggelsesprocenten, bygningsreglementets øvrige krav og eventuelle lokalplankrav. Før du går i gang, så søg rådgivning fra en af vores eksperter.
Selve sommerhuset, carport, garage, anneks, udhus og overdækkede terrasser tæller som udgangspunkt med i bebyggelsesprocenten. Åbne terrasser og underjordiske konstruktioner tæller som regel ikke.
Du finder bebyggelsesprocenten for din grund gennem kommunens hjemmeside eller ved at beregne procenten selv. Du kan også kontakte vores byggerådgivere, og få et gratis og uforpligtende grundtjek, der omfatter en gennemgang af alle regler og krav for din bebyggelse.
Ja, som udgangspunkt kræver et anneks byggetilladelse. Bygninger under 50 m² kan i visse tilfælde anmeldes frem for at kræve byggetilladelse, men de skal stadig overholde bebyggelsesprocenten og øvrige regler.
Hvis du overskrider bebyggelsesprocenten, kan kommunen kræve, at det overskydende byggeri nedrives. Det kan dog i særlige tilfælde søges om dispensation.
Ja, kommunen kan i visse tilfælde give dispensation, hvis du overskrider bebyggelsesprocenten - men det er ingen garanti. Det kræver tungtvejende argumenter og afhænger af lokalplanens rammer.







