Hvorfor bygge nyt?
Familien Parnam havde glæde af deres gamle sommerhus, men de ønskede noget nyt og bedre. "At bygge nyt gav mening for at fremtidssikre huset," fortæller de. Efter at have udforsket mange muligheder, fandt de deres drømmehus med Skanlux: Et sort træhus med sprossede vinduer og et klassisk sadeltag. "Vi gik rundt i området, kiggede på sommerhuse og talte om, hvad vi kunne lide. Skanlux tilbød en fleksibel løsning, hvor vi kunne tilpasse et typehus efter vores behov," forklarer de.
Familien overvejede også modulhuse, men fravalgte dem hurtigt på grund af manglende fleksibilitet og kvalitet. "Vi kunne virkelig godt lide tanken om, at huset blev bygget fra bunden på vores grund, så vi kunne være med i hele processen," tilføjer de.
Valget blev derfor på Trend-modellen, kendt for sit enkle, moderne design. "Vi faldt for Trend, fordi vi både kunne lide det stilrene udseende og den høje kvalitet i de Skanlux-huse, vi besøgte. Det bedste var, at vi kunne tage udgangspunkt i et typehus og tilpasse det med de elementer, vi ønskede – fra tagtype og vinduer til hele indretningen," siger familien.

















