Prisen på et nyt sommerhus afhænger af flere ting bl.a. husets størrelse, faciliteter og tilvalg - hos Skanlux har vi mange muligheder til konkurrencedygtige prisniveauer.
Hvilken sommerhustype drømmer du om?
Først og fremmest afhænger prisen på et nybygget sommerhus af, hvilken sommerhustype du drømmer om:
- Er drømmen et af vores arkitekttegnede klassiske træhuse i enten Trend, Trend Basic eller Classic-serien?
- Drømmer du om et af vores større poolhuse eller wellneshuse, som er perfekte til egen brug og udlejning?
- Eller er du på udkig efter et medbyg-sommerhus, hvor du selv er med til at bygge huset?
Prisen på sommerhus afhænger af dine ønsker
Når du har taget stilling til, hvilken type af sommerhus du ønsker at opføre, er der også en række individuelle ønsker og behov, der kan have indflydelse på prisen af huset, f.eks.:
- Hvor mange kvadratmeter og hvilken planløsning?
- Hvilke materialevalg – standard eller tilvalg?
- Hvilke faciliteter vil du have alkove, aktivitetsrum, pool, spa og sauna?
- Skal spa og sauna være udendørs?
- Ønsker du et anneks eller hems med ekstra sovepladser?
- Andet?
Hos Skanlux kan vi hjælpe dig med det hele, vi har både standardløsninger og individuelle løsninger, så du selv har mulighed for at vælge til eller fra. Når du har valgt hustype, planløsning og de ting, dit nye sommerhus skal indeholde, får du et tilbud, der passer til jeres ønsker og behov. Vi har også prisgaranti, så du kan regne med prisen i din underskrevne kontrakt.
Hvad koster et nøglefærdigt sommerhus?
Drømmer du om et nøglefærdigt sommerhus, er du kommet til det helt rigtige sted. Nedenfor kan du se, hvad du får med i prisen, når du vælger et sommerhus fra en af vores tre almindelige serier: Trend, Trend Basic eller Classic – og bestille vores prisliste med aktuelle priser på alle vores modeller.
Vores sommerhuspriser tager udgangspunkt i vores gennemprøvede standardløsninger, hvor vi har valgt kvalitetsmaterialer og funktionelle løsninger på baggrund af mange års erfaring i branchen. Vi ved eksempelvis, at den mest holdbare løsning til badeværelser er fibergips på væggene fremfor træ – derfor er det standard i alle vores sommerhuse.
Du har selvfølgelig mulighed for at sætte dit eget præg på sommerhuset med personlige løsninger og tilvalg. Som udgangspunkt kan du regne med, at sommerhuset koster mere, jo flere tilvalg du ønsker.
Ingen dyre startpakker – kun konkurrencedygtige priser
Hos Skanlux har vi ingen dyre startpakker eller byggeforberedelsespakker. Hos os betaler du kun for det, du har behov for, og de nødvendige ydelser er allerede indregnet i vores konkurrencedygtige sommerhuspriser.
Når du vælger et nøglefærdigt sommerhus, er bl.a. følgende inkluderet i prisen:
- Energivenlig Vølund luft/luft-varmepumpe inkl. vandbåren gulvvarme
- Vandbesparende Hansgrohe-armaturer
- Unidrain-afløb i brusekabiner
- Træ/alu-lavenergivinduer fra Velfac med A-mærkning og 3-lags glas
- Superwood facadebeklædning i Trend og Trend Basic
- Holdbare og miljøvenlige ståltagrender fra Plastmo
- Et ekstra højt afsat bel
- Hårde hvidevarer fra AEG
- Landinspektør inkl. nivellementsplan og afsætning af hus
- Ansøgning om byggetilladelse og udarbejdelse af myndighedstegninger
- Op til 15 m stikledning til kloak, el og vand samt spulebrønd Ø315 mm
- Etablering af byggestrøm og byggevand, ekskl. forbrug
- Byggepladsomkostninger inkl. op til 8 stk. jernplader
- Afsluttende håndværkerrengøring
- All-risk entrepriseforsikring uden selvrisiko, dækkende bl.a. storm, brand, tyveri m.m.
- Tagnedløb føres til faskiner – en kassette pr. 30 m² vandret tagflade
Nøje udvalgte leverandører og kvalitetsmaterialer
Vi tror på sommerhuse, der er bygget til at holde i mange år. Derfor har vi brugt vores mange års erfaring og faglige viden til at udvælge kvalitetsmaterialer fra anerkendte og velrenommerede leverandører.
Fra varmepumpe, vinduer og facadebeklædning til køkken, bad og afløbssystemer vælger vi gennemprøvede løsninger, hvor kvalitet, funktionalitet og holdbarhed er i fokus. Det betyder, at du som standard får kvalitetsprodukter fra producenter som Vølund, Hansgrohe, Unidrain, Velfac, Superwood, Plastmo, Svane Køkkenet og AEG.
Få et tilbud med en fast pris på sommerhus
Du skal ikke bekymre dig, om prisen holder eller påvirkes af prisstigninger, når du bygger nyt sommerhus sammen med os. Du får altid et tilbud både på nøglefærdigt og medbyg sommerhus, som tager afsæt i dine individuelle ønsker og behov. Når du har skrevet under på tilbuddet (entreprisekontrakt), har vi en aftale.
Vil du spare penge? Overvej Medbyg
Er du håndværker eller en dygtig gør-det-selv-type med tid og lyst til at deltage aktivt i byggeriet, kan Medbyg være en mulighed for dig.
Som medbygger kan du færdiggøre det indvendige efter dine egne ønsker – og samtidig opnå en betydelig besparelse sammenlignet med et nøglefærdigt sommerhus.
Trend, Trend Basic og Classic kan alle leveres som Medbyg – altså som et “byg selv-sommerhus”. Du kan læse mere om medbyg her.







