Før du igangsætter byggeprocessen til dit nye sommerhus, skal du have helt styr på byggetilladelsen. Det er kommunen, der skal godkende dit byggeri, før du må gå i gang, og processen kan for mange virke som en bureaukratisk forhindring på vejen til drømmehuset.
Her sætter vi dig ind i, hvordan og hvornår du skal søge byggetilladelse, hvad ansøgningen skal indeholde, hvor lang sagsbehandlingstiden typisk er. Hvis du vil have hjælp til processen, kan vi hos Skanlux tage hånd om hele processen for dig. Når du får bygget sommerhus hos os, ansøger vi om byggetilladelse på dine vegne som en fast del af byggeprocessen.
Book et møde med en byggerådgivere
Hvad er en byggetilladelse?
En byggetilladelse er kommunens formelle tilladelse til, at du må opføre dit sommerhus på din grund. Byggetilladelsen skal sikre, at byggeriet overholder bygningsreglementet, lokalplanen og andre gældende regler og servitutter for grunden, før arbejdet går i gang.
Udføres byggeri uden den nødvendige tilladelse, kan kommunen kræve forholdet lovliggjort, hvilket i nogle tilfælde kan kræve ændringer af det opførte byggeri.
Hvornår skal man søge byggetilladelse?
Som udgangspunkt skal du søge om byggetilladelse hos kommunen, hver gang du opfører et nyt beboelseshus - herunder et sommerhus. Du skal også søge om byggetilladelse, hvis du udvider det eksisterende boligareal med en tilbygning. Den samme regel gælder, hvis du ændrer anvendelsen af et rum væsentligt, for eksempel hvis en uudnyttet tagetage skal laves om til godkendt beboelse.
Hvordan foregår ansøgningen om byggetilladelse?
Ansøgningen om byggetilladelse sendes digitalt via den nationale portal Byg og Miljø (BOM), hvor du eller din rådgiver logger ind med MitID og opretter sagen under den specifikke byggeadresse.
Det skal en komplet byggeansøgning indeholde:
En byggeansøgning skal indeholde en række tekniske tegninger og dokumenter. Ansøgningen kan blandt andet indeholde:
- Situationsplan, der viser husets placering på grunden
- Plan- og snittegninger af huset
- Facadetegninger
- Oplysninger om materialevalg
- En redegørelse for, hvordan byggeriet overholder bygningsreglementet, lokalplanen og eventuelle servitutter
Bruger du en rådgiver eller et byggefirma til at indsende ansøgningen på dine vegne, skal der desuden vedlægges en fuldmagt.
Læs mere om lokalplan og servitutter: Hvad må du bygge på sommerhusgrunden?
Hvor lang tid tager sagsbehandlingen af en byggetilladelse?
Sagsbehandlingstiden for en byggetilladelse varierer fra kommune til kommune. Nogle kommuner kan behandle en ansøgning på få uger, mens sagsbehandlingstiden i andre kommuner kan strække sig over flere måneder.
Læs mere om, hvor lang tid det tager at bygge et sommerhus
Manglende dokumentation kan forsinke behandlingen
Somme tider kan ansøgningsprocessen til byggetilladelse trække ud - typisk på grund af ufuldstændige ansøgninger.
Kommunen er forpligtet til at sende sagen retur, hvis dokumentationen ikke er komplet. Sagsbehandlingstiden tæller ikke den periode, hvor kommunen venter på oplysninger fra bygherren. En sag kan derfor have en officiel sagsbehandlingstid, men reelt ligge stille i længere tid, hvis der mangler dokumenter.
Hos Skanlux står vi for hele processen, så ansøgningen indeholde alle de rette tegninger og dokumenter fra begyndelsen. Kontakt os i dag, og få rådigvning til din byggeproces
Sådan håndterer Skanlux byggetilladelsen for dig
Hos Skanlux er ansøgning om byggetilladelse en fast, integreret del af byggeprocessen, når du vælger at få bygget et sommerhus hos os. Det betyder, at du ikke selv skal stå for papirarbejdet eller navigere i kommunens digitale systemer.
Sådan indgår byggetilladelsen i vores proces:
Når du har godkendt dit tilbud og underskrevet kontrakten, ansøger vi om byggetilladelse på dine vegne. Det sker parallelt med, at du får adgang til din personlige kundeportal Mit Skanlux, som giver dig overblik over hele byggeprocessen 24/7. Herfra kan du følge med i din ansøgning.
Herefter følger materialevalg og projektering. Når projekteringen er afsluttet, og byggetilladelsen er modtaget, overdrages dit projekt fra tegnestuen til byggeafdelingen, og selve byggeriet kan starte.
Se hele byggeprocessen trin for trin
Vi tager også hånd om myndighedstegningerne
Ud over selve ansøgningen udarbejder Skanlux de nødvendige myndighedstegninger, der skal følge med ansøgningen om byggetilladelse. Det er en fast del af den pris, du betaler, uanset hvilken af vores husserier du vælger.
Fordele ved at lade Skanlux stå for byggetilladelsen:
- Ingen bøvl med ‘Byg og Miljø’ - vi klarer den digitale ansøgning for dig.
- Korrekte tegninger fra start - vi udarbejder de nødvendige myndighedstegninger, så ansøgningen indeholder de korrekte dokumenter.
- Inkluderet i prisen - ansøgning om byggetilladelse er en fast del af leverancen, uden ekstraregning. Et eventuelt kommunalt byggesagsgebyr afhænger af den kommune, hvor du bygger.
- Ét samlet ansvar - du har én samarbejdspartner, der håndterer myndigheder, tilladelser og hele byggeprocessen.
Hvad koster det at søge byggetilladelse?
Kommunen kan opkræve et gebyr for behandlingen af byggesagen. Den enkelte kommune bestemmer, om der opkræves gebyr. Hvis der opkræves gebyr, kan det beregnes efter tidsforbrug eller som et mindre fast gebyr. Prisen varierer derfor fra kommune til kommune og afhænger blandt andet af, hvor kompliceret sagen er.
Hos Skanlux er arbejdet med at udarbejde myndighedstegninger og indsende ansøgningen på dine vegne inkluderet i prisen på dit sommerhus. Derfor skal du ikke forvente en selvstændig ekstraregning fra os for denne del af processen.
Hvad sker der, hvis byggeriet afviger fra reglerne?
Hvis projektet ikke kan gennemføres inden for de regler og bestemmelser, der gælder for grunden, kan det være nødvendigt at ændre projektet eller søge den relevante dispensation. Det afhænger af, hvilken regel eller bestemmelse projektet afviger fra. Afvigelser kan typisk forlænge sagsbehandlingstiden.
Det er derfor en fordel at få afklaret husets placering, størrelse og udformning i forhold til den gældende lokalplan, allerede inden ansøgningen sendes af sted.
Læs mere om bygningsreglement og valg af byggegrund
Få rådgivning og hjælp til papirarbejdet
Byggetilladelsen er en nødvendig, men ofte tidskrævende del af at bygge et nyt sommerhus. Hos Skanlux hjælper vi dig både med at vurdere selve byggegrunden og med at undersøge relevante forhold som bebyggelsesprocent, højde og taghældning i forhold til lokalplanen.
Det er en fast, inkluderet del af vores byggeproces. Så kan du koncentrere dig om at vælge indretning, materialer og glæde dig til dit nye sommerhus.
Er du klar til at igangsætte dit byggeprojekt? Book et gratis grundtjek, og lad os tage hånd om byggetilladelsen, mens du fokuserer på dit kommende sommerhus.
Ofte stillede spørgsmål om byggetilladelse til sommerhus
Nej. Skanlux ansøger om byggetilladelse på dine vegne som en fast del af byggeprocessen, når du har underskrevet kontrakten.
Ansøgningen sendes digitalt via den nationale portal "Byg og Miljø" (BOM), hvor sagen oprettes under den konkrete byggeadresse.
Det varierer meget fra kommune til kommune – nogle kommuner behandler ansøgninger på få uger, mens andre kan bruge flere måneder. Den mest almindelige årsag til forsinkelser er ufuldstændige ansøgninger, hvor kommunen må sende sagen retur.
Kommunerne opkræver typisk et gebyr for sagsbehandlingen, ofte afregnet pr. time. Hos Skanlux er selve arbejdet med at udarbejde myndighedstegninger og indsende ansøgningen inkluderet i prisen på dit sommerhus.
Kommunen er forpligtet til at sende sagen retur, hvis dokumentationen ikke er komplet, og sagsbehandlingstiden tæller ikke den periode, hvor kommunen venter på supplerende oplysninger. Derfor er det vigtigt, at ansøgningen er korrekt og fuldstændig fra start.
Nej. Du må ikke påbegynde byggeriet, før byggetilladelsen er givet. Hos Skanlux går byggeriet først i gang, når projekteringen er afsluttet, og byggetilladelsen er modtaget.







