Skal dit nye hus være et luksushus i to plan med højt til loftet og store vinduespartier? Vil du nyde udsigten fra flere rum og få en tagterrasse? Så er vores Funkishus i 2-plan dit nye hjem.
Fleksible planløsninger til funkishuse i 2-plam
Vi bygger dit Funkis 2-plans hus ud fra én af vores fire arkitekttegnede standardmodeller. Resten er helt op til dig. Du kan f.eks. ændre på ruminddeling, tilvælge terrasse eller kombinere carport og skur med en tilbygget tagterrasse.
Med vores planløsninger har du mulighed for at få voksenafdeling på 1. sal og børneafdeling i stueplan. Eller køkken/alrum og stue på 1.sal eller måske vil du have alle værelser på 1.sal, så hele underetagen kan bruges til et stort køkken/alrum med stue. Mulighederne er mange sammen finder vi den planløsning der passer til dig og din familie.
Start her med at tage et kig på plantegningerne - forstør, print og spejlvend. Skriv noter og medbring plantegningen til vores første møde.
Ring 70 21 45 21, hvis du har spørgsmål.
Drømmer du om et 2-plans Funkis hus?
Ligesom Funkis i ét plan er Funkis 2-plan stilrene luksushuse med store vinduespartier, flot lysindfald, ekstra højt til loftet og tidløs arkitektur.
Omdrejningspunktet i huset er det flotte køkken/alrum og stue – som du kan vælge at placere i stueetagen eller på 1. sal.
Både inde og ude er arkitekturen tidløs og enkel, hvilket giver dig nogle fantastiske muligheder for at indrette dit nye hjem med lige den boligstil du ønsker. Måske vil du mixe nyt og gammelt eller gøre farver til en del af din indretning - vi skaber rammerne og du udfylder dem.
Funkis 2-plan giver desuden spændende muligheder for at skabe et hjem, der opfylder behovet hos den enkelte familie. Er jeres byggegrund f.eks. beliggende tæt på natur eller vand kan du med et hus i to plan få en unik mulighed for at nyde udsigten. Ligesom du kan få terrasse i både haveplan og på 1. sal.
Byg et Funkis 2-plans hus og få dine husdrømme opfyldt i flere niveauer.



Med Skanlux fik vi pludselig modspil på vores egne tanker. Deres rådgivning flyttede os fra en løsning i ét plan - til to. Og det betød, at vores hus er endt med at overstige vores egne forventninger
Læs om fordelene med Funkis i 2-plan
En af de helt store fordele ved Funkis 2-plan er at man kommer op i højden, så du kan nyde udsigten, få højt til loftet og ekstra store vinduespartier med et enestående lysindfald.
Men du får også en unik mulighed for at lave uderum i forskellige niveauer, da du kan lave terrasse både oppe og nede. F.eks. kan du i én løsning få både overdækket terrasse og tagterrasse. Eller du kan udnytte taget på carporten til tagterrasse.
En anden stor fordel er at du kan byde dine gæster velkommen i en imponerende hall med højt til loftet og kæmpe store vinduespartier. Mange vælger at bruge trappen som et dekorativt indretningselement. Integration af depotrum eller garderobe under trappen ser vi også tit.
Byg nyt hus der opfylder dine højeste drømme - byg Funkis 2-plan.



Med et funkishus får du en holdbar facade
Hos Skanlux anvender vi hvid grundpuds med armeringsnet og mineralsk silikoneharpiks med beskyttende film til forbedring af facadens holdbarhed.
Mange tilvælger desuden flotte trædetaljer til den enkle facade - faktisk kan du få hele facaden i træ.
Facadepuds er vejr- og frostbestandig, vand- og smudsafvisende samt stødsikker og ridsefast og er derfor mere velegnet til Funkis huse og det danske klima.

Se vores kunders Funkis huse i 2-plan
Vi hjælper dig med bebyggelsesprocenten
Mange synes, det er svært at beregne nøjagtig hvor stort et hus, der må bygges på den specifikke grund, samt hvad der tæller med i bebyggelsesprocenten.
Hos Skanlux hjælper vi dig gerne med at udregne hvor stort dit hus kan blive, og hvordan du udnytter din grund optimalt – ring 70 21 45 21 eller send en mail på info@skanlux.dk.

Se priserne på et Funkis hus i 2-plan
Få brugbar information og priser på på dit måske kommende hus.
En god standard
Som kunde hos Skanlux byggefirma får du ikke et præfabrikeret typehus, men et personligt Funkis hus bygget på stedet - og tilpasset grunden. Det sikrer fleksibilitet og kvalitet helt ned i mindste detalje.
På baggrund af vores erfaring har vi valgt nogle standardmaterialer og løsninger til dit nye hus, som vi ved fungerer i dagligdagen, men du har også mulighed for at vælge tilvalgsløsninger.
På den måde sikrer vi, at dit hus bliver skabt med de materialer og løsninger, der passer til lige netop din families trivsel og velvære.

Stærk og smuk facade
Vores huse opføres som standard med facadepuds og fordelene er mange:
- Er vejr- og frostbestandig, vand- og smudsafvisende samt stødsikker og ridsefast.
- Har stor diffusionsåbenhed, så vanddamp, der kommer indefra, kan trænge gennem facaden, uden der sker afskalninger.
- Nem vedligeholdelse, kræver en malerbehandling ca. hvert 8-10 år eller efter behov. Er der mange træer omkring huset, kan der være behov for at sprøjte mod agler.
- Er fri for blødgøringsmidler.
- Er meget holdbart, idet det er ekstremt vandafvisende, modsat murværk, som er sugende. At anvende traditionelt murværk på byggerier uden udhæng er ikke hensigtsmæssigt, idet den nedre del af murværket aldrig vil kunne tørre ud, facadepuds er derfor mere velegnet til Funkis huse og det danske klima.
- Vi anvender en grundpuds med armeringsnet og afslutter med en hvid Silikontop, som er en mineralsk silikoneharpiks puds med beskyttende film til forbedring af facadens holdbarhed.

Det får du som standard
- Arkitekttegnet hus tilpasset din grund og ønsker
- Et individuelt hjem i minimalistisk arkitektur
- Kr. 130.000 til Svane Køkkenet inventar
- Kr. 52.200 til SIEMENS hvidevarer
- Velfac 200 energy træ/alu vinduer (3-lags glas - energiklasse A)
- Ventilationsanlæg med varmegenvinding og brugsvandsvarmepumpe
- Gipslofter inkl. akustikloft i køkken/alrum
- Parket trægulve i alle opholdsrum
- Klinker 30x60 i vådrum og entré
- Væghængte toiletter med skjulte cisterner
- Aflange Unidrain afløb i brusenicher
- 10 indvendige spots



Populære tilvalg
- Trædetaljer i facaden
- Velux ovenlysvinduer
- Alkove i køkken/alrummet
- Niveauforskydning
- Øget loftshøjde
- Dobbeltsidet biopejs
- Store foldedøre til terrassen
- Carport og isoleret skur
- Gulv-til-loft fliser
- Sildebensparketgulv i eg
Sammen med os og vores samarbejdspartnere finder vi de rigtige løsninger til dit hus.



Vi elsker god energi
Indeklima og energioptimering er i top, når du bygger nyt hus, det er nemlig energioptimeret efter de gældende krav.
Der er endda nogle, der vil sige, at du i et 2-plan hus kan spare lidt på varmeregningen, fordi varme stiger opad, og derfor reducerer forbruget på første sal.
Vi kigger på dit hus og rådgiver dig om mulighederne, så vi sammen finder vi den optimle energiløsning til dit nye hus.

Energistandard
- VELFAC 200 Energy træ/alu vinduer og døre med 3-lags lavenergiglas (energiklasse A)
- Vandbåren gulvvarmesystem med trådløs styring fra Roth og rumfølere i alle rum
- Ventilationsanlæg med varmegenvinding og indbygget varmepumpe, som energieffektivt står for produktion af varmt brugsvand
- 385 mm isolering i tag (mineraluld kl. 39)
- 300 mm isolering i gulv (trykfast kl. 38 – S80 isolering)
- 190 mm isolering i væg (kl. 34)
Kontakt os på 70 21 45 21, hvis du vil vide mere.

Energitilvalg
Vi har valgt en god energistandard til dit hus, men du kan gøre det endnu grønnere, hvis du vil.
Med vores tilvalgsprogram kan du f.eks. vælge luft/vand varmepumpe og solceller.
Få et nyt energivenligt hus - bestil katalog


