Classic er hyggelige arkitekttegnede træhuse med sadeltag. Hvor den indvendige træbeklædning skaber en klassisk sommerhusstemning, som understreges af de flotte kipløsninger i hele huset.
Køkken/alrummet er husets hjerte og samlingspunkt. Herfra er der udgang til en overdækket terrasse. Den hyggelige terrasse smelter inde og udelivet sammen og forlænger en god sommeraften med flere timer.
Et andet kendetegn ved Classic-serien er de store panoramavinduer i gavlen, som er standard i næsten alle Classic modeller. De store vinduerne sikrer et smukt og lyst lysindfald i både køkken/alrum og stue.
Er drømmen et klassisk sommerhus, der aldrig går af mode, så er Classic lige noget for dig.
Vi kan nyde udsigten, uanset om vi er i stue, køkken eller soveværelse. Og alle steder har vi glæde af det gode lysindfald fra de høje vinduespartier
Classic opføres som standard med sadeltag inkl. vindskedesten, underbeklædning af alle udhæng og en indvendig sidehøjde på ca. 200 cm.
Velfacs enkle vinduesdesign sørger for, at der kommer mest muligt lys ind året rundt.
Du kan vælge lige fra det lille hus til det store vinkelhus med masser af hyggekroge.
Uanset hvilken model, du vælger tilpasses huset til netop din grund og bygges på stedet. Det sikrer dig godt, gedigent håndværk efter dansk tradition.
Forstør, spejlvend, print og like.
Classic-serien giver dig alle muligheder for at bygge et drømmesommerhus, skabt med udgangspunkt i vores arkitekttegnede plantegninger.
I samarbejde med Skanlux kan du selv komme med dine ideer. På den måde kan du præge både på indretning og udformning. Vores arkitekter er garant for, at den endelige tegning også holder i virkeligheden.
Alt efter husstørrelse har du mulighed for at vælge brændeovn, spa og sauna – og ikke mindst tilvælge aktivitetsrum. Det giver oplevelsen og opholdet en ekstra dimension.
Aktivitetsrummet kan fx indeholde billard, bordtennis, dart, bar, PlayStation med mere. Det gør sommerhuset mere attraktivt i dårligt vejr og forlænger sæsonen.
Til glæde for familien – og er du interesseret i udlejning, så kan et aktivitetsrum fordoble lejeindtægten.
Ønsker du at anvende huset til udlejning, har vi stor ekspertise i at skabe sommerhuse, der holder. Det giver bedst mulig lejeindtægt.
I huse fra 120 m² anbefaler vi aktivitetsrum med f.eks. billard, bordtennis og dart m.m. som tilvalg.
Udlejning er smart, hvis man i de perioder, hvor man ikke selv bruger huset, vil sikre sig et økonomisk tilskud.
De første 42.700 kr. af din lejeindtægt er nemlig skattefrie, hvis du lejer ud gennem bureau.
Er du håndværker eller dygtig ”gør-det-selv-mand” og med tid til aktivt at deltage i færdiggørelsen af byggeriet, kan vores sommerhuse leveres som MedByg - altså et "byg selv sommerhus".
Med Skanlux Medbyg leverer vi et komplet råhus inkl. fundament, kloak og nedgravning af stikledninger. Bygherre sørger for den indvendige færdiggørelse inkl. vvs, el, klinker og malerentreprise.
De helt særlige øjeblikke forstærkes, når de opleves i de bedste omgivelser. Derfor er byggematerialerne i høj kvalitet standard i Classic.
Det er træhuse i skandinavisk stil med en række standardløsninger og materialer, som vi har valgt ud fra ud fra et ønske om god og sikker kvalitet.
Læs mere om materialerne her eller kontakt os på 70 21 45 21.
Det er tømrerarbejdet, der skinner igennem, når et sommerhus står færdigt. Det er det, der præsenterer huset. Og vi har haft en knalddygtig tømrer til at bygge vores hus.